Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral Terapi er en meget blid terapiform. Metoden består i at lægge et let tryk på specielle steder på hovedet, nakken og korsbenet. Da alle vores nerver udspringer omkring kraniet og rygsøjlen, kan terapiformen have en positiv virkning i form af at frigøre spændinger samt bringe nervesystemet i en bedre balance.

KST ruster en bedre til at tackle hverdagen og kan have en god effekt på følgende tilstande:

Stress, kroppens balance, koncentration, indlæringsevne, migræne, hovedpine, tænderskæren, spændte kæber, afspænding af kroppens muskler, astma, hormonsystemet, mave-tarmsystemet og søvnløshed blot for at nævne nogle få symptomer, samt igangsætning af inaktive muskler f.eks. de små nakkemuskler, der let fikseres i forbindelse med piskesmæld.

Eksempler på stressrelaterede symptomer:
Generelt spændte muskler, især ømme nakke- og skuldermuskler, søvnløshed, sammenbidte kæber, skæren tænder, hovedpine, hjertebanken, maveproblemer, dårlig fordøjelse, forstoppelse/diarré, irritabilitet, håbløshed, mange bekymringer, stigning i drikke- og rygevaner, ubestemt angst.

Ligesom massageterapien, kan Kranio-Sakral Terapi også modtages uden at man har nogle symptomer. Men blot for generel velvære og omsorg for sig selv. Derved kan terapien få en forebyggende virkning.

 Forløbet

Klienten ligger på en briks fuldt påklædt, hvor man oplever en dyb form for afspænding – en slags søvntilstand – dog er man fuldt bevidst om omgivelserne. Efter behandlingen tilbydes klienten vand. Hvis det er nødvendigt kommer jeg med forslag til videre behandling. Jeg foreslår som regel cirka 3 behandlinger, hvorefter jeg laver en evaluering. Behandling og samtale varer cirka 55 min.

til toppen 

 Børn og KST

Kranio-Sakral Terapi er en meget børnevenlig terapiform. Barnet modtager behandlingen fuldt påklædt og behandlingen gør ikke ondt. Fødselsprocessen kan påføre spædbarnet mange forskellige, indtryk, tryk og pres, som senere kan give anledning til kolik, stress og andre spændinger i kroppen, blot for at nævne nogle få symptomer. Brug af sug kan også skabe diverse forskubninger af kraniestrukturen. Det skal dog i tilgift bemærkes, at kraniestrukturen i mange tilfælde retter sig selv, da spædbarnets kranie udelukkende består af brusk og hinder, der er meget elastiske.

I løbet af barnets opvækst kommer det i de fleste tilfælde ud for mange slag og stød på kroppen og kraniet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at børn får Kranio-Sakral terapi under opvæksten, for at undgå dysfunktion i kroppen på et senere tidspunkt. Jeg har gode erfaringer med behandling af børn med læsevanskeligheder, koncentrationsbesvær, talebesvær, sengevædning, astma – astmatisk bronkitis, mavetarm problemer og øreproblemer igen blot for at nævne nogle få symptomer. Ligeledes god erfaring med behandling af autister.

 Forløbet – børn under 7 år

Børn under 7 år kan behandles hvor de sidder hos moderen eller babyen ammes under behandlingen. Den foregår altid på barnets præmisser. Sessionen med at spædbarn varer ca. en halv time, hvori der også indgår samtale med forældrene, da der kun arbejdes kort tid med spædbørn. Barnet skal gerne drikke vand efter behandlingen. Der foreslås cirka 3 behandlinger, hvorefter en evaluering foretages.

Børn fra 12 års alderen behandles som voksne. Dog varer selve behandlingen cirka 40 minimum inklusiv samtale.