|
Behandlingsformer
Kranio-Sakral Terapi (KST)
Kranio-Sakral Terapi
er en meget blid terapiform. Metoden består i at lægge
et let tryk på specielle steder på hovedet, nakken og
korsbenet. Da alle vores nerver udspringer omkring kraniet og rygsøjlen,
kan terapiformen have en positiv virkning i form af at frigøre
spændinger.
KST
ruster en bedre til at tackle hverdagen og kan have en god effekt
på følgende tilstande:
Stress,
kroppens balance, koncentration, indlæringsevne, migræne,
hovedpine, tænderskæren, spændte kæber,
afspænding af kroppens muskler, astma, hormonsystemet, mave-tarmsystemet
og søvnløshed blot for at nævne nogle få
symptomer, samt igangsætning af inaktive muskler f.eks. de
små nakkemuskler, der let fikseres i forbindelse med piskesmæld.
Eksempler
på stressrelaterede symptomer:
Generelt spændte muskler, især ømme nakke- og
skuldermuskler, søvnløshed, sammenbidte kæber,
skæren tænder, hovedpine, hjertebanken, maveproblemer,
dårlig fordøjelse, forstoppelse/diarré, irritabilitet,
håbløshed, mange bekymringer, stigning i drikke- og
rygevaner, ubestemt angst.
Ligesom
massageterapien, kan Kranio-Sakral Terapi også modtages uden
at man har nogle symptomer. Men blot for generel velvære og
omsorg for sig selv. Derved kan terapien få en forebyggende
virkning.
Forløbet
Klienten ligger på en briks fuldt påklædt, hvor
man oplever en dyb form for afspænding - en slags søvntilstand
- dog er man fuldt bevidst om omgivelserne. Efter behandlingen tilbydes
klienten vand. Hvis det er nødvendigt kommer jeg med forslag
til videre behandling. Jeg foreslår som regel cirka 3 behandlinger,
hvorefter jeg laver en evaluering. Behandling og samtale varer cirka
1 time.
til
toppen
Børn og KST
Kranio-Sakral Terapi er en meget børnevenlig terapiform.
Barnet modtager behandlingen fuldt påklædt og behandlingen
gør ikke ondt. Fødselsprocessen kan påføre
spædbarnet mange forskellige, indtryk, tryk og pres, som senere
kan give anledning til kolik, stress og andre spændinger i
kroppen, blot for at nævne nogle få symptomer. Brug
af sug kan også skabe diverse forskubninger af kraniestrukturen.
Det skal dog i tilgift bemærkes, at kraniestrukturen i mange
tilfælde retter sig selv, da spædbarnets kranie udelukkende
består af brusk og hinder, der er meget elastiske.
I løbet
af barnets opvækst kommer det i de fleste tilfælde ud
for mange slag og stød på kroppen og kraniet. Derfor
kan det være hensigtsmæssigt, at børn får
Kranio-Sakral terapi under opvæksten, for at undgå dysfunktion
i kroppen på et senere tidspunkt. Jeg har gode erfaringer
med behandling af børn med læsevanskeligheder, koncentrationsbesvær,
talebesvær, sengevædning, astma - astmatisk bronkitis,
mavetarm problemer og øreproblemer igen blot for at nævne
nogle få symptomer. Ligeledes god erfaring med behandling
af autister.
Forløbet - børn under 7 år
Børn under 7 år kan behandles hvor de sidder hos moderen
eller babyen ammes under behandlingen. Den foregår altid på
barnets præmisser. Sessionen med at spædbarn varer ca.
en halv time, hvori der også indgår samtale med forældrene,
da der kun arbejdes kort tid med spædbørn. Barnet skal
gerne drikke vand efter behandlingen. Der foreslås cirka 3
behandlinger, hvorefter en evaluering foretages.
Børn fra 7 års alderen behandles som voksne. Dog varer
behandlingen kun cirka 30 minimum inklusiv samtale.
til
toppen
Tensegrity
Tensegrity betyder "en elastisk enhed
der giver efter" og har fokus på muskler og sener samt
bindevævet i kroppen. Når man falder eller slår
sig, forplanter stødet sig gennem kroppen som en bølge,
der ender med at forlade kropen igen, hvis altså den energi,
som stødet udgør, frit kan løbe igennem. Hvis
ikke så sætter energibølgen sig fast, og resulterer
i spændinger, smerte eller skævhed. Tensegrity er en
metode, der kan genetablere det frie flow og åbner dermed
for energien i kroppen.
Tensegrity er godt som en traumaløsende teknik i tilfælde
af, at vi bliver udsat for et trauma fra et fald, et slag et følelsesmæssigt
chock eller en alt for hurtig bevægelse i kroppen. Piskesmæld
er et typisk eksempel på en hurtig bevægelse, der bliver
siddende i kroppen. Men mindre bevægelser kan også sætte
sig som stivhed i kroppen - hvis man har en skæv holdning,
foretager gentagne bevægelser der resulterer i spændinger,
sidder i en uhensigtsmæssig stilling ved skrivebordet o.s.v.
Som ung lægger man ikke mærke til disse opsamlede spændinger,
men senere kommer stivheden og smerterne; måske bliver man
lidt krumbøjet, halter lidt eller får vejrtrækningsbesvær
- alt sammen noget der kan frigøres og løsnes op med
tensegrity.
Som
nævnt kan man behandle udelukkende med tensegrity, men behandlingsformen
kan også kombineres ind i de kranio-sakrale teknikker, hvorfor
tensegrity behandler samme symptomer som kranio-sakral terapi. Skal
man nævne et specielt symptom er gigt værd at nævne,
da man kan gå ind at arbejde på de enkelte led f.eks.
både fingre, hofte og knæ og gøre dem mere elastiske.
Se
eventuelt også beskrivelsen af tensegrity på www.kranio-sakral-terapi.dk
Forløbet
Klienten ligger som regel fuldt påklædt. Som den første
del af behandlingen starter terapeuten med at mærke, hvor
kroppen er blød og medgørlig, og hvor den er stiv
og uelastisk og gør modstand. Så starter behandlingen
med at påvirke de steder, der er blokeret og det sker med
små, næsten umærkelige tryk, vrid og træk.
til
toppen
ALT –Ansigtsløftningsteknik
ALT er en blid bindevævsmassage, der afspænder ansigt,
hovedbund, hals, nakke og skuldre. Den giver en følelses
af velbehag i ansigt og hele kroppen. Huden kan blive mere levende
og elastisk og få en sundere udstråling. Der arbejdes
i dybden på ca. 100 forskellige muskler. Ansigtet er sjælens
spejl og afspejler, hvad vi går igennem i livet. Der er især
3 kvaliteter, som man bemærker, når man betragter et
ansigt: afslappethed, symmetri, og liv. Det er med til at give respons,
når man henvender sig til andre. Er ansigtet i en frossen
tilstand, giver det ingen respons i kommunikationen med andre mennesker.
Det er for eksempel, det der sker ved et kirugisk indgreb. Rynker
fjernes, men ansigtet stivner yderligere. Umiddelbart ser det pænt
ud, men det er mange gange et ansigt uden liv, da alle de fine og
små bevægelser fjernes. Ved ALT behandlingen er det
ansigtets egne ressourcer, der er med til at give afslappethed,
symmetri og liv i ansigtet.
Behandlingen kan afhjælpe spændingshovedpine,
migræne, lammelser og smertetilstande forårsaget af
kæbe -og bidproblemer.
Forløbet
ALT består af ca. 6 behandlinger i et forløb over 3-6
måneder. Der arbejdes på et bestemt område hver
gang. Behandlingsforløbet kan gentages efter behov (man går
jo også mange gange regelmæssigt til frisør),
men man kan også vælge en behandling ud og gentage denne,
hvis der er et område, der bliver specielt anspændt.
til
toppen
Rosenberg Teknik® - Bindevævsmassage
Rosenberg Teknik®
- Bindevævsmassage er en blid, behagelig og specifik behandlingsmetode,
der er effektiv til at rette kroppen op. Den kan give en bedre kropsholdning,
mere graciøse bevægelser, øge kroppens flexibiliet,
forbedre vejrtrækning og give en dejlig fornemmelse af velbehag.
Kroppens bindevæv
udgør mere en 50% af kroppens vægt og indeholder en
ikke ubetydelig del af nervetråde. Når man arbejder
på bindevævet, arbejder man således også
på muskulaturen samt nervesystemet. Rosenberg Teknikken arbejder
meget i dybden og behandlingsformen har derved en mere dybdegående
effekt samt en længerevarende virkning.
Teknikken
avendes på forskellige steder på kroppen, hvor man går
ind og bearbejder kroppens triggerpunkter, akupunkturpunkter, meridianer,
og ’’akupunkturstriber’’. Den bygger på
den sidste nye forskning i vestlig biokemi, biofysik og mikroanatomi,
kombineret med en unik model af bindevævsopbygning i det 5000
år gamle kinesiske akupunktursystem.
Rosenberg Teknik® kan afhjælpe mange gener i forbindelse
med arvæv f.eks efter en operation.
Forløbet
Klienten
udfører nogle enkle funktionstest. Klienten ligger på
en briks iført trusser/underbukser og der afdækkes
kun den del af kroppen, der behandles. Efter behandlingen tilbydes
vand, da kroppens affaldsstoffer skal skyldes ud. Hvis det er nødvendigt
kommer jeg med forslag til videre behandling. Jeg foreslår
som regel cirka 3 behandlinger, hvorefter jeg laver en evaluering.
til
toppen
Fysiurgisk Massage
Massageskolen
på Nørrebro, hvor jeg er uddannet, tager sit udgangspunkt
i den fysiurgiske massages principper. Det betyder at man arbejder
med bevægeapparatet med blide, langsomme og harmoniske bevægelser.
Formålet er at bringe krop og sjæl i ro samtidig med
at fysiske- og psykiske spændinger frigøres. Massagebehandling
skal for at virke spændingsløsnende - være så
smertefri som muligt, da den ellers vil virke stik modsat. Hvis
det smerter, spænder man mere op. Lidt ømhed under-
og efter behandlingen kan ikke altid undgås, men målet
er at mindske smerter. En stor del af de terapeutiske teknikker
sigter mod at strække- og blødgøre stift og
krympet væv, da det er disse spændinger, der giver smerter.
Derfor virker massage-terapi smertelindrende på længere
sigt.
Massage
kan have gavnlige virkninger på:
Stress,
muskelsmerter/muskelstivhedsfornemmelser, hovedpine, kredsløbet,
udskillelse af kroppens affalds-stoffer, immunforsvaret, nervesystemet,
energi, bevægelighed i muskler og led, stressrelaterede fordøjelses-
og søvnproblemer.
Massage
kan modvirke både fysisk og psykisk spænding, idet nervesystemet
overgår til en behagelig hviletilstand under behandlingen.
I denne tilstand falder muskelspændingen og kroppens ernærings-
og udrensningsfunktioner får bedre vilkår. Regelmæssige
behandlinger kan nedsætte blodets indhold af stresshormon,
hvilket modvirker forhøjet blodtryk, fordøjelses-
og søvnproblemer samt andre stressrelaterede gener.
Det
er dog væsentligt at massage også kan modtages for generelt
velvære og omsorg for sig selv. Klinikken kan bruges som et
refugium, hvor man kan slappe af fra hverdagen.
Forløbet
Klienten udfører nogle enkle funktionstest. Klienten ligger
på en briks iført trusser/underbukser og der af-dækkes
kun den del af kroppen der masseres. Efter behandlingen tilbydes
vand, da kroppens affaldsstoffer skal skyldes ud. Hvis det er nødvendigt
kommer jeg med forslag til videre behandling. Jeg foreslår
som regel cirka 3 behandlinger, hvorefter jeg laver en evaluering.
Der kan vælges mellem behandlinger a cirka 55 min. og cirka
80 min.
til
toppen
Sportsskader
Sportsskader behandles ud fra samme principper i både KST
og massage, men der arbejdes meget specifikt med det skadede område.
til
toppen
|