Referancer

Et barn med astma

Nicolas er knap 3 år og lider af astma. Hver anden dag bruger han inhalator, men bliver alligevel hurtigt stakåndet og er generelt ikke helt frisk. Allerede efter første Kranio-Sakral behandling bliver Nicolas friskere. Han leger mere frit og har mere energi. Da Nicolas kommer til den tredje behandling er der sket en stor forandring, faktisk er han næsten ikke til at holde i ro. Da Nicolas kort tid efter tredje behandling kommer til sin almindelige læge, finder denne ham aldeles symptomfri, og anbefaler at stoppe brugen af inhalator – den er ikke nødvendig mere.

For uddybning se moderens fortælling under Links & Artikler i menuen til venstre.

 Piskesmæld på skiferien

På en skiferie i Østrig får Lena et piskesmæld. Det giver hende ubehag og manglende bevægelse. Da jeg selv er med på ferien, tilbyder jeg i timerne lige efter at give hende behandling. Lena afslår mit tilbud og håber på, at symptomerne har fortager sig til dagen efter, hvor vi skal rejse hjem.

På hjemrejsen kan Lena dårligt nok slæbe sig af sted, og hun overvejer bekymret, om hun bliver nødt til at sygemelde sig fra arbejdet. Jeg tilbyder endnu engang at behandle hende – her og nu – i toget. Denne gang tager Lena imod tilbudet. Efter behandlingen rejser Lena sig overrasket og konstaterer, at såvel hovedpinen som stivheden er væk. Hun føler sig frisk og er igen glad. Sygemelding fra arbejdet er slet ikke nødvendig.


 Togskinner – tandregulering

Tobias 15 år stod til at skulle have ’togskinner’ på sine tænder, da undermundens tænder gik direkte op i ganen og lavede et hul deroppe. Så begyndte arbejdet med at udvide ganen(maxilla) med Kranio-sakrale teknikker, så der generelt kunne blive bedre plads til tænderne og at underkæben kunne komme frem, så dennes tænder ikke længere stødte op i ganen. Kæbeleddet (TMJ) skulle der også arbejdes på, da de var en del fastlåste. Som behandlingsprocessen skred frem blev kæbbeleddene, gane og tænder mere og mere afspændt.

Det var fantastisk at konstatere hvordan Tobias selv kunne følge med i behandlingen og konstatere når biddet efter hver behandling føltes korrekt. Han kunne dirigere og sige, der mangler lidt i højre side for, at det er helt på plads igen og så arbejdede jeg der til det føltes rigtigt igen.

Tobias fik ikke togskinner på og lykkelig var han………

Stress – udbrændthed – depression

Janne kom til mig med stress og udbrændthed og skriver følgende:

Verden er brudt sammen, og jeg sidder i et lyst og rart venteværelse, men jeg ser ikke lyset og det rare. Jeg er bange for endnu en gang at bryde sammen og græde. Og at fortælle historien en gang til til endnu en fremmed. Er det en, der forstår? Orker det ikke, men jeg har et ansvar, et liv og må komme videre og op igen. Jeg er sygemeldt med stress og depression, har haft et længere forløb hos psykiater, hvor medicin ikke var løsningen. Går jævnligt hos en psykolog, hvor samtalerne langsomt giver orden i kaos. Men jeg kan mærke på min krop, at det sidder fast. Min krop er anspændt og samtidig nærmest følelsesløs og slap. Jeg kan mærke, hvordan følelser og tanker påvirker min fysik. Til et foredrag i HK-regi har jeg hørt om Kranio-sakral-terapi og søger mere information på Internettet. Finder en behandlerliste og læser om Terapeutisk Klinik. Der går nogle uger, hvor jeg forsøger at tage mig sammen. Får endelig ringet og bestilt tid; bliver nærmest overrasket over, hvor utrolig sød og imødekommende stemmen i telefonen er. Skal heldigvis ikke vente længe på en tid. Den første gang er svær, når verden er kaos og mørk. Men Helle åbnede en dør, så lyset kunne komme ind. Lidt efter lidt. Behandling efter behandling. Det blev et supplement til terapien hos psykologen. Jeg fandt langsomt ro i min krop, i mine tanker og følelser. Samtaleterapi, KST og nogle meditationsteknikker har hjulpet mig frem og op igen. Jeg kan mærke, at det har været/er meget vigtigt at have det hele med. Det er ikke nok at tale sig ”fri” – det sidder også i kroppen. Og hertil er KST et godt og effektfuldt værktøj. På Terapeutisk Klinik har jeg kun mødt varme og imødekommenhed. Helle har en særdeles god fornemmelse for, hvor man er og hvad der skal til. Hun har gode hænder og kan sit håndværk til fingerspidserne – og så er hun god at tale med. Trods evt. træthed eller hvad der ellers kan komme af en behandling, er jeg altid gået derfra med bedre energi, end da jeg kom – også på de mest sorte og triste dage, hvor alt ellers virker håbløst. Jeg glæder mig til næste gang. Jeg har gennem tiden prøvet zoneterapi, akupunktur, hypnose, massage og sikkert også noget andet jeg ikke husker – og så en kst-terapeut før dig, men som behandler er du flere heste foran! Du kan ikke få ros nok – jeg synes, din fornemmelse er helt ufattelig og selve behandlingen helt i top!’

Janne Frausing 27. juli 2005

Dejligt at Janne er ved at finde sig selv igen.