Profil
  Behandlingsformer
    Kranio-sakral terapi (KST)
    KST børn
    Tensegrity
    ALT -Ansigtsløftningsteknik
    Rosenberg Teknik®
    Zoneterapi & Akupressur
    Reiki Healing
  Patienthistorier
  Links
  Priser
  Kontakt
 

Behandlingsformer

Kranio-sakral terapi (KST)

Kranio-sakral terapi er en meget blid terapiform. Metoden består i at lægge et let tryk på specielle steder på hovedet, nakken og korsbenet. Da alle vores nerver udspringer omkring kraniet og rygsøjlen, kan terapiformen have en positiv virkning i form af at frigøre spændinger.

Kranio-sakral terapi ruster én bedre til at tackle hverdagen, og kan have en god effekt på følgende tilstande:

Stress, kroppens balance, koncentration, indlæringsevne, migræne, hovedpine, tænderskæren, spændte kæber, afspænding af kroppens muskler, astma, hormonsystemet, mave-tarmsystemet og søvnløshed blot for at nævne nogle få symptomer, samt igangsætning af inaktive muskler f.eks. de små nakkemuskler, der let fikseres i forbindelse med piskesmæld.

Eksempler på stressrelaterede symptomer:
Generelt spændte muskler, især ømme nakke og skuldermuskler, søvnløshed, sammenbidte kæber, skæren tænder, hovedpine, hjertebanken, maveproblemer, dårlig fordøjelse, forstoppelse/diarré, irritabilitet, håbløshed, mange bekymringer, stigning i drikke- og rygevaner, ubestemt angst.


Kranio-Sakral Terapi kan også modtages uden, at man har symptomer. Men blot for generel velvære og omsorg for sig selv. Derved får terapien en forebyggende virkning.

Forløbet

Klienten ligger på en briks fuldt påklædt, hvor man oplever en dyb form for afspænding en slags søvntilstand dog er man fuldt bevidst om omgivelserne. Efter behandlingen tilbydes klienten vand, da kroppens affaldsstoffer skal ud. Herefter kommer jeg med forslag til videre behandling, hvis det er nødvendigt. Jeg foreslår som regel ca. 3 behandlinger, hvorefter jeg laver en evaluering. Behandling og samtale varer ca. 1 time.

til toppen

KST børn

Kranio-Sakral Terapi er en meget børnevenlig terapiform. Barnet modtager behandlingen fuldt påklædt og behandlingen gør ikke ondt. Fødselsprocessen kan påføre spædbarnet mange forskellige indtryk, tryk og pres, som senere kan give anledning til kolik, stress og andre spændinger i kroppen, blot for at nævne nogle få symptomer. Brug af sug kan også skabe diverse forskubninger af kraniestrukturen. Det skal dog i tilgift bemærkes, at kraniestrukturen i mange tilfælde retter sig selv, da spædbarnets kranie udelukkende består af brusk og hinder, der meget elastiske.

I løbet af barnets opvækst kommer det i de fleste tilfælde ud for mange slag og stød på kroppen og kraniet. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at børn får Kranio-Sakral terapi undet opvæksten, for at udgå dysfunktion i kroppen på et senere tidspunkt. Jeg har gode erfaringer med behandling af børn med læsevanskeligheder, koncentrationsbesvær, talebesvær,sengevædning, astma – astmatisk bronkitis, mave-tarm problemer og øreproblemer igen blot for at nævne nogle få symptomer. Ligeledes erfaring med søvnproblemer og stress.

Forløbet – børn under 7 år

Børn under 7 år kan behandles hvor de sidder hos moderen eller babyen ammes under behandlingen. Den foregår altid på barnets præmisser, behandling med et spædbarn varer ca. en halv time, hvori der også indgår samtale med forældrene, da der kun arbejdes kort tid med spædbørn. Barnet skal gerne drikke vand efter behandlingen. Der forslås ca. 3 behandlinger, hvorefter en evaluering foretages.
Børn fra 7 års alderen behandles som voksne. Dog varer behandlingen ca. 30 min. Inkl. Samtale

til toppen

Tensegrity

Tensegrity betyder "en elastisk enhed der giver efter" og har fokus på muskler og sener samt bindevævet i kroppen. Når man falder eller slår sig, forplanter stødet sig gennem kroppen som en bølge, der ender med at forlade kropen igen, hvis altså den energi, som stødet udgør, frit kan løbe igennem. Hvis ikke så sætter energibølgen sig fast, og resulterer i spændinger, smerte eller skævhed. Tensegrity er en metode, der kan genetablere det frie flow og åbner dermed for energien i kroppen.

Tensegrity er godt som en traumaløsende teknik i tilfælde af, at vi bliver udsat for et trauma fra et fald, et slag et følelsesmæssigt chock eller en alt for hurtig bevægelse i kroppen. Piskesmæld er et typisk eksempel på en hurtig bevægelse, der bliver siddende i kroppen. Men mindre bevægelser kan også sætte sig som stivhed i kroppen - hvis man har en skæv holdning, foretager gentagne bevægelser der resulterer i spændinger, sidder i en uhensigtsmæssig stilling ved skrivebordet o.s.v. Som ung lægger man ikke mærke til disse opsamlede spændinger, men senere kommer stivheden og smerterne; måske bliver man lidt krumbøjet, halter lidt eller får vejrtrækningsbesvær - alt sammen noget der kan frigøres og løsnes op med tensegrity.

Som nævnt kan man behandle udelukkende med tensegrity, men behandlingsformen kan også kombineres ind i de kranio-sakrale teknikker, hvorfor tensegrity behandler samme symptomer som kranio-sakral terapi. Skal man nævne et specielt symptom er gigt værd at nævne, da man kan gå ind at arbejde på de enkelte led f.eks. både fingre, hofte og knæ og gøre dem mere elastiske.

Se eventuelt også beskrivelsen af tensegrity på www.kranio-sakral-terapi.dk

Forløbet

Klienten ligger som regel fuldt påklædt. Som den første del af behandlingen starter terapeuten med at mærke, hvor kroppen er blød og medgørlig, og hvor den er stiv og uelastisk og gør modstand. Så starter behandlingen med at påvirke de steder, der er blokeret og det sker med små, næsten umærkelige tryk, vrid og træk.

til toppen

ALT –Ansigtsløftningsteknik

ALT er en blid bindevævsmassage, der afspænder ansigt, hovedbund, hals, nakke og skuldre. Den giver en følelses af velbehag i ansigt og hele kroppen. Huden kan blive mere levende og elastisk og få en sundere udstråling. Der arbejdes i dybden på ca. 100 forskellige muskler. Ansigtet er sjælens spejl og afspejler, hvad vi går igennem i livet. Der er især 3 kvaliteter, som man bemærker, når man betragter et ansigt: afslappethed, symmetri, og liv. Det er med til at give respons, når man henvender sig til andre. Er ansigtet i en frossen tilstand, giver det ingen respons i kommunikationen med andre mennesker. Det er for eksempel, det der sker ved et kirugisk indgreb. Rynker fjernes, men ansigtet stivner yderligere. Umiddelbart ser det pænt ud, men det er mange gange et ansigt uden liv, da alle de fine og små bevægelser fjernes. Ved ALT behandlingen er det ansigtets egne ressourcer, der er med til at give afslappethed, symmetri og liv i ansigtet.

Behandlingen kan afhjælpe spændingshovedpine, migræne, lammelser og smertetilstande forårsaget af kæbe -og bidproblemer.

Forløbet

ALT består af ca. 6 behandlinger i et forløb over 3-6 måneder. Der arbejdes på et bestemt område hver gang. Behandlingsforløbet kan gentages efter behov (man går jo også mange gange regelmæssigt til frisør), men man kan også vælge en behandling ud og gentage denne, hvis der er et område, der bliver specielt anspændt.

til toppen

Rosenberg Teknik® - Bindevævsmassage

Rosenberg Teknik® - Bindevævsmassage er en blid, behagelig og specifik behandlingsmetode, der er effektiv til at rette kroppen op. Den kan give en bedre kropsholdning, mere graciøse bevægelser, øge kroppens flexibiliet, forbedre vejrtrækning og give en dejlig fornemmelse af velbehag.

Kroppens bindevæv udgør mere en 50% af kroppens vægt og indeholder en ikke ubetydelig del af nervetråde. Når man arbejder på bindevævet, arbejder man således også på muskulaturen samt nervesystemet. Rosenberg Teknikken arbejder meget i dybden og behandlingsformen har derved en mere dybdegående effekt samt en længerevarende virkning.

Teknikken avendes på forskellige steder på kroppen, hvor man går ind og bearbejder kroppens triggerpunkter, akupunkturpunkter, meridianer, og ’’akupunkturstriber’’. Den bygger på den sidste nye forskning i vestlig biokemi, biofysik og mikroanatomi, kombineret med en unik model af bindevævsopbygning i det 5000 år gamle kinesiske akupunktursystem.
Rosenberg Teknik® kan afhjælpe mange gener i forbindelse med arvæv f.eks efter en operation.

Forløbet

Klienten udfører nogle enkle funktionstest. Klienten ligger på en briks iført trusser/underbukser og der afdækkes kun den del af kroppen, der behandles. Efter behandlingen tilbydes vand, da kroppens affaldsstoffer skal skyldes ud. Hvis det er nødvendigt kommer jeg med forslag til videre behandling. Jeg foreslår som regel cirka 3 behandlinger, hvorefter jeg laver en evaluering.

til toppen

Zoneterapi og Akupressur (sportszoneterapi)

Zoneterapi
Kroppens forskellige dele er repræsenteret under fødderne i det man kalder refleks-zoner. Påvirkes disse zoner af tryk, kan det have effekt på alle kroppens organer. Ved massagetryk under og på fødderne stimuleres og aktiveres zonerne som har forbindelse til de forskellige dele af kroppen. Zoneterapi styrker, udrenser og opbygger kroppens naturlige selvforsvar.

Zoneterapi kan have en gavnlig effekt på:
- allergi, astma og forkølelse
- hormonforstyrrelser
- fordøjelsesbesvær
- menstruationsproblemer
- migræne og hovedpine
- immunforsvarsproblemer

Akupressur (sportszoneterapi)
Fingertryk og massage på akupunkter som findes på kroppens meridianer ”energibaner”. Her bliver der rettet op på forstyrrelser i energicirkulationen og spændinger løsnes. Akupressur understøtter andre terapiformer.

Akupressur kan have en gavnlig effekt på:

- alle former for smerter
- sportsskader
- hovedpine
- ondt i halsen
- styrkelse af immunforsvaret
- mussearm

Forløbet

Klienten ligger på ryggen med tøj på og et tæppe over sig, men uden sko og strømper. Behandlingen sluttes med afslapning. Efter hver behandling er det vigtigt at drikke rigeligt vand da, der starter en udrensningsproces. Behandling og samtale varer ca. 50 min.


Indenfor ca. 3 behandlinger, bør man forvente en forandring i symptomerne. Det er dog forskelligt fra person til person. Nogle mærker væsentlig forbedring efter en behandling, andre først efter tre behandlinger. Grundlæggende afhænger antallet af behandlinger af hvilke gener man kommer med. Og af om det er kroniske eller akut opståede gener.
Der går typisk en til to uger mellem hver behandling. Vi tilrettelægger forløbet sammen, så det passer til din nuværende situation.

til toppen

Reiki Healing

Reiki Healing er en dybdegående behandling der i enhver henseende er en værdifuld og behagelig oplevelse. Healingen er en blid vej til at løsne fysiske og psykiske spændinger. Derudover er det en nydelsesfuld måde at forøge dit velvære og højne din energi på.

Reiki Healing kan have en gavnlig effekt på:

- at forebygge stress, anspændthed
- at støtte kroppens naturlige evne til at helbrede
  sig selv
- at løsne op for blokeret energi og fremmer en
  tilstand af total afspænding


Forløbet

Klienten ligger på ryggen med tøj på og et tæppe over sig. Sko og tøj der strammer tages af eller løsnes, så man er så afslappet som mulig. Behandlingen og samtale varer ca. en time, og består blandt andet af let berøring.

Efter behandlingen der det vigtigt at drikke vand da, der sker en udrensningproces.

Der går typisk en til to uger mellem hver behandling. Vi tilrettelægger forløbet sammen, så det passer til din nuværende situation.

til toppen